Ved et årsskifte gør vi status over vort liv og landets
tilstand lige nu. Med det tilstundende årsskifte er det
måske også tid at gøre status for hvor menneskeheden
står lige nu. Med udgangen af det 21'ende århundrede,
vil vi være 11 milliarder mennesker på jorden. Dette
er den alvorligste udfordring som vi står overfor, og som
må sætte vores små nutidsproblemer i anden række.
Hvordan sikrer vi at disse mennesker kan få føden,
og ikke mindst hvordan forhindrer vi dem i at komme op at slås.
Oveni skal vi også undgå at 11 milliarder menneskers
behov udløser en økologisk katastrofe. Dette er
meget væsentlige spørgsmål, som bør
optage os alle, da et uheldigt udfald, vil gøre diskussionen
om f.eks. efterløn og pension totalt omsonst, idet verden
kan være faldet totalt i spåner inden.
Jorden kan udmærket producere mad nok, blot vi dyrker jorden.
Men Afrika sulter, fordi ingen kan dyrke jorden når der
er krig. Vi har i Europa oplevet en enorm velstandsfremgang, som
primært skyldes at krige ikke har ødelagt det som
vi bygger op. Samtidigt betyder velstanden, at krig bliver en
mere og mere fjern tanke for os.
Fattige lande slås med våben om værdierne, og
slår dermed sig selv ned igen og igen. Dette er en ond cirkel,
som vi kun kan bryde, ved at inddrage de fattige lande i vores
økonomi ved hjælp af frihandel. Dette betyder at
vores egen økonomi skal være så stærk,
at vi både kan være lokomotiv for den tredje verden,
samtidigt med at vi kan bevare vores egen velfærd. Dette
vil kræve enormt mange penge og giver ikke plads til svinkeærinder.
Vi må og skal skabe mere og mere rigdom. Det er en pligt
for os at tjene penge, for hvis vi ikke gør dette, så
taber vi resten af verden, og risikoen for en alt ødelæggende
verdenskrig i løbet af det 21'ende århundrede stiger.
Derfor er der kun én vej frem, mere udvikling, mere teknologi,
mere vækst og mere velstand. Fremtiden kræver Fremskridt,
fremtiden kræver frihandel, fremtiden kræver liberalisme.
Der må ingen forhindringer eksistere for det frie initiativ,
bureaukrati og skatter hæmmer indtjeningen, og lader dermed
de fattige i stikken. Tåbelige miljøregler og mistro
til ny teknologi berøver os enorme økonomiske gevinster,
som kunne sikre freden de næste 100 år.
Ny teknologi kan ikke alene sikre væksten, men også
miljøet. Jo bedre teknologi, jo bedre kan ressourcerne
udnyttes. Hvis 11 milliarder mennesker skal have køleskabe,
så er en optimal udnyttelse af ressourcerne et uundgåeligt
krav. Manglen på ressourcer udgør om noget en større
risiko for krig, end fattigdom og mangel på frihandel.
Den største risiko for fremtiden er bagstræberiske
oftest venstreorienterede holdninger om at nu skal vi være
solidariske og passe på naturen. Den slags holdninger er
med til at stoppe udviklingen af ny teknologi som igen skal sikre
11 milliarder menneskers overlevelse uden at ødelægge
jorden samtidigt. Disse bekymrede mennesker skaber både
fattigdom, krig og forurening.
Fattige lande kan skaffe sig adgang til både kemiske og
atomvåben, og dermed prøve på selv at tage
hvad de ikke har. Dette vil være en katastrofe for verden.
Derfor må vi imødegå dette med udvikling, frihandel
og liberalisme. Liberalismen er det 21'ende århundredes
ideologi, og mennesket skal have frihed til at udvikle sig, og
det kan ikke gå stærkt nok.
2000-01-01
Tweet