Det 21'ende århundredes udfordring

Ved et årsskifte gør vi status over vort liv og landets tilstand lige nu. Med det tilstundende årsskifte er det måske også tid at gøre status for hvor menneskeheden står lige nu. Med udgangen af det 21'ende århundrede, vil vi være 11 milliarder mennesker på jorden. Dette er den alvorligste udfordring som vi står overfor, og som må sætte vores små nutidsproblemer i anden række.

Hvordan sikrer vi at disse mennesker kan få føden, og ikke mindst hvordan forhindrer vi dem i at komme op at slås. Oveni skal vi også undgå at 11 milliarder menneskers behov udløser en økologisk katastrofe. Dette er meget væsentlige spørgsmål, som bør optage os alle, da et uheldigt udfald, vil gøre diskussionen om f.eks. efterløn og pension totalt omsonst, idet verden kan være faldet totalt i spåner inden.

Jorden kan udmærket producere mad nok, blot vi dyrker jorden. Men Afrika sulter, fordi ingen kan dyrke jorden når der er krig. Vi har i Europa oplevet en enorm velstandsfremgang, som primært skyldes at krige ikke har ødelagt det som vi bygger op. Samtidigt betyder velstanden, at krig bliver en mere og mere fjern tanke for os.

Fattige lande slås med våben om værdierne, og slår dermed sig selv ned igen og igen. Dette er en ond cirkel, som vi kun kan bryde, ved at inddrage de fattige lande i vores økonomi ved hjælp af frihandel. Dette betyder at vores egen økonomi skal være så stærk, at vi både kan være lokomotiv for den tredje verden, samtidigt med at vi kan bevare vores egen velfærd. Dette vil kræve enormt mange penge og giver ikke plads til svinkeærinder.

Vi må og skal skabe mere og mere rigdom. Det er en pligt for os at tjene penge, for hvis vi ikke gør dette, så taber vi resten af verden, og risikoen for en alt ødelæggende verdenskrig i løbet af det 21'ende århundrede stiger. Derfor er der kun én vej frem, mere udvikling, mere teknologi, mere vækst og mere velstand. Fremtiden kræver Fremskridt, fremtiden kræver frihandel, fremtiden kræver liberalisme.

Der må ingen forhindringer eksistere for det frie initiativ, bureaukrati og skatter hæmmer indtjeningen, og lader dermed de fattige i stikken. Tåbelige miljøregler og mistro til ny teknologi berøver os enorme økonomiske gevinster, som kunne sikre freden de næste 100 år.

Ny teknologi kan ikke alene sikre væksten, men også miljøet. Jo bedre teknologi, jo bedre kan ressourcerne udnyttes. Hvis 11 milliarder mennesker skal have køleskabe, så er en optimal udnyttelse af ressourcerne et uundgåeligt krav. Manglen på ressourcer udgør om noget en større risiko for krig, end fattigdom og mangel på frihandel.

Den største risiko for fremtiden er bagstræberiske oftest venstreorienterede holdninger om at nu skal vi være solidariske og passe på naturen. Den slags holdninger er med til at stoppe udviklingen af ny teknologi som igen skal sikre 11 milliarder menneskers overlevelse uden at ødelægge jorden samtidigt. Disse bekymrede mennesker skaber både fattigdom, krig og forurening.

Fattige lande kan skaffe sig adgang til både kemiske og atomvåben, og dermed prøve på selv at tage hvad de ikke har. Dette vil være en katastrofe for verden. Derfor må vi imødegå dette med udvikling, frihandel og liberalisme. Liberalismen er det 21'ende århundredes ideologi, og mennesket skal have frihed til at udvikle sig, og det kan ikke gå stærkt nok.

2000-01-01
Tweet