Fri Narko

Narkotika politikken koster samfundet mellem 3 og 7 mia. Kr. om året og er kilde til en væsentlig utryghed i befolkningen. Derfor er det altså ikke noget paradenummer at kræve narkotika legaliseret. Det har sin berettigede plads i realpolitikken og bør stå højt på enhver vælgers ønskeseddel.

Jeg vil ikke i denne artikel beskæftige mig med liberalismens klassiske argumenter om at enhver ejer sin egen krop og derfor har ret til at indtage de stoffer som man måtte have lyst til. Jeg vil udelukkende se på realpolitiske argumenter for legalisering af narkotika. Samtidigt kan dette så vise at den ideologiske frihed også holder når den rammer virkeligheden.

Til gavn for narkomaner at frigive

I grunden er det sørgeligt at politikernes formynderi skal forlænge narkomanernes lidelser. Netop forbuddet bærer skylden for narkomanernes elendighed og kriminalitet. Narkomaner har ikke penge til mad fordi de skal bruge det dobbelte af en gennemsnitsdanskers indkomst for at dække deres narkobehov. Når de så endelig får fat i det eftertragtede stof, er der hverken statskontrol eller varefakta på, så det kan være forurenet med alle mulige giftstoffer. Derfor bliver narkomaner syge og til sidst dør de af det.

Havde narkotika ikke været forbudt, kunne narkomanerne blot gå hen på bistandskontoret og hæve bistandshjælp, derefter går de ind på apoteket og køber piller til den næste uge, og på vejen hjem en tur i Netto så de også får noget at spise. Og så kan de ligge hjemme i en drømmeverden indtil de løber tør for stof. På den måde lider narkomanerne ikke, og vi kan pille dem ud af misbruget en for en og sende dem i behandling.

Naturligvis kan man ikke helbrede en narkoman ved at give ham flere stoffer, på det punkt skal der naturligvis afvænning til. Men der vil med fri narko ske et fald i kriminaliteten og de besparelse samfundet vil opleve ved dette kan bruges til en større indsats for afvænning. Der kan også laves en permanent oplysnings indsats overfor børn, så de lærer at der er stoffer, som på den ene side er rare og venlige, men på den anden sider gør mennesker til slaver.

Der er desværre stadigt smalsporede partier, som ikke overskue på én gang både at afvænne narkomaner og bekæmpe det kriminelle miljø som er opstået omkring narkotikaen. Men man er nødt til at gøre begge dele, fordi det nytter ikke kun at gøre det ene, mens skaden ved det andet blot vokser tilsvarende.

Fornedrelsen

Narkomaner er nogle sølle eksistenser, det kan man hurtigt forsikre sig om ved at kigge på dem på gaden. Men det er bare ikke alle narkomaner der ser sølle ud. Det er først når alle netværk er brudt sammen og bunden er nået at narkomanen simpelthen er ligeglad med alting. Men det er en stor misforståelse at tro at det er narkotikaen der får dem til at se sølle ud. Det er faktisk prisen på narkotika der er skyld i dette.

Selv narkomaner har en værdighed som mennesker der kan krænkes, og det bliver den. De fleste vil nok finde det ekstremt ubehageligt at tage en tilfældig fremmed mands lem i munden - specielt hvis man selv er mand. Den grænse vil mange narkomaner skulle overskride. Det er faktisk den ultimative fornedrelse af dem alle.

Undervejs så har de været igennem mange andre fornedrelser som f.eks. tiggeri. At skulle stjæle fra eller lyve over for sin familie.

Prostitution

Antallet af prostituerede vil falde hvis narkoen frigives. Dette er godt, fordi de prostituerede som forsvinder, er de som ikke frivilligt er gået ind i prostitutionen, men er blevet drevet ud i dette af narkotikaen og de høje narkopriser. Mange narkomaner tjener til deres stoffer ved at trække på gaden, både drenge og piger. Den eneste grund til, at de kan holde ud at være sammen med vildt fremmede mænd er at narkotikaen dæmper ubehaget. Derved er de inde i en ond cirkel, skabt af politikerne, så nogle gamle grise kan få noget på den dumme for en billig penge. Prisen for dette betaler tusinder af unge drenge og piger med et liv i narkotika.

Kriminaliteten falder og politiet får flere ressourcer

Politiet står med mange vigtige opgaver, så som at bekæmpe gadebander, meningsløs vold,

1/3 af alle indsatte i Danske fængsler har taget euforiserende stoffer og halvdelen har taget ulovlige stoffer i de sidste 6 måneder op til deres fængsling. De er hovedsageligt kommet ind i kriminalitet, fordi de skulle skaffe penge til stoffer. Hvis narkotika derfor blev lovligt, så skulle politiet ikke bruge tid på at jagte narkomaner og fængslerne vil kunne bruges bedre til at bure biltyve, autonome og gadebander inde, hvilket faktisk er god borgelig politik.

Der vil i tal være 500 millioner at spare på fængslerne, og et tilsvarende beløb på politiet. Dermed har politikerne de penge, som de mangler til at lave et politiforlig for. Men det vil slet ikke være nødvendigt med øgede bevillinger, da politiet får de ekstra ressourcer de mangler når narkokriminaliteten forsvinder.

Resten af samfundet vil også spare store summer. Hvis Danmarks 10.000 narkomaner skal skaffe 1000 Kr. om dagen til narkotika, så bliver dette til 3,6 milliarder Kr. om året. Penge som bl.a. skaffes ved kriminalitet, prostitution og andre ubeskattede aktiviteter. Hertil kommer at forsikringsselskaberne vil spare en lille milliard på den mindre kriminalitet.

Markedsføring af narko

Der skal bruges flere penge til afvænning af narkomaner. Men sålænge narkobagmænd kan tjene formuer på salg af narkotika, så er behandling nyttesløs i det store spil, fordi der blot kommer nye narkomaner til.

De tårnhøje fortjenester ved narko, er med til at øge udbredelsen af disse skadelige stoffer. Narkopusherne giver gerne unge mennesker et godt introduktionstilbud. Når de unge så først er blevet afhængige, har pusherne en fast kundegrundlag. Argumenterne for at forbyde narkotika er derfor alt for tynde.

Ved frigivelse af narkotika skal man naturligvis ikke forvente TV-reklamer som sælger heroin som bolsjer. Se blot på de retssager som i øjeblikket står på i USA. Industrien bliver stille til ansvar for de reklamer, som igennem årene har solgt milliarder af cigaretter.

Tilgængelighed af narko

Som det er i dag, kan man sælge for op til 2.000 Kr. narkotika til én person om dagen. Frigives det hele, så falder beløbet til ca. 20 Kr. Dermed forsvinder også fidusen ved at lokke unge mennesker ud i misbrug af narkotika, og det vil blive sværere at få fat i stofferne. Dermed får vi færre nye narkomaner og færre tilbagefald hos afvænnede narkomaner.

Kunne man forestille sig at man blot kan gå hen i den nærmeste kiosk og købe 20 cigaretter, og et gram kokain. Ja, det kunne man godt, men det er dog lidet sandsynligt at det ville være nogen stor forretning. Narkotiske stoffer har trods alt en så stor konsekvens, at de fleste holder sig langt væk. Men selvom enhver kiosk begyndte at sælge narkotika, så er det trods alt bedre, end at stoffet sælges opsøgende som det sker i dag.

Man kan sammenligne salget af narkotika i dag, med salget af tupperware. Salget sker mellem venner, og det er en enormt effektiv form for markedsføring, som altid giver pote. Derfor er narkotika i dag lettere tilgængeligt, end hvis det blev givet frit, fordi det findes i miljøet.

Terrorisme

USA's nationale kontor for narkotikapolitik ”Office of National Drug Control Policy” (ONDCP) har bemærket sammenhængen mellem narkotika og terrorisme. Ifølge ONDCP er halvdelen af de terrororganisationer som USA's udenrigsministerium har på sin terrorliste indblandet i narkotikahandel. Narkotika finansierer altså USA's fjender. Her holder visdommen imidlertid op!

Hvis narko financierer terrorisme hvorfor så ikke slå kampen mod terror og kampen mod narkotika sammen. Begge dele bekæmper man jo i dag ved at krænke borgernes frihedsrettigheder. Så nu har man ikke en men to hele gode grunde til at slå en dør ind, indlede en aflytning eller fængsle mistænkte.

Hvis man ser lidt nærmere på det, så er der dog ikke noget der er mere tåbeligt! Jo mere forbudt og bekæmpet narkotika er, jo flere penge koster narkotika. Derfor vil der være flere penge at tjene for bagmændene, der således bliver endnu stærkere og vil arbejde endnu hårdere på at få flere skolebørn lokket ud i et narkotika misbrug. Og dermed bliver der også flere penge til terrorismen. Så tillykke, kampen mod narkotika og terror skaber større narkoproblemer og mere terrorisme!

Forbuddet mod narkotika er måske den største sikkerhedstrussel vi har i dag. Forbuddet er dybt ulogisk og gavner overhovedet intet. Alligevel så klynger staterne sig visionsløst til narkotikaforbuddet. Tænk om en dansk minister i FN ville sige de magiske ord: ”Lad os frigive narkotika, så vi kan leve i en tryggere verden.” Men så store politikere findes ikke!

Hvad koster narkotika Danmark

I beregningerne omkring hvad narkotika koster tages der udgangspunkt i at 1/3 af de indsatte i fængslerne er narkomaner. Det antages således at 1/3 af udgifterne til fængsler, politi og forsikring skyldes narkotika. For at få disse tal helt rigtige, skal der laves en tilbundsgående analyse af alle udgifterne. Slutresultatet kan således godt variere en milliard.

Det mest usikre tal er værdien af narko og hvor disse penge egentligt kommer fra. Det står klart at ikke alle penge stammer fra forsikringsselskabernes udbetalinger. Når der udbetales 1,4 mia. så er udbyttet for de kriminelle højst 140 mio. Altså pebernødder i forhold til den skade der er forvoldt.

Ofte så vil tyveri af kontanter ikke erstattes. Hele narkomanens opsparing bruges samt den løn som måtte blive indtjent i begyndelsen. Dernæst lånes eller gives der mange penge af venner og familie, penge som naturligvis aldrig bliver givet tilbage. En narkoman kan udmærket koste forældrene et par hundrede tusinde kroner, før de siger stop.

De 3,4 mia. Kr. er ret sikre fælles omkostninger som vi alle er med til at betale over skatten eller forsikringspræmierne. De sidste 3,6 mia. kr. er et generelt velfærdstab som Danmark lider. Penge som f.eks. kunne have været med til at styrke vores konkurrenceevne.

Jeg har endnu ikke fundet tal for omkostningerne ved den sociale indsats overfor narkomaner. Spørgsmålet er så blot om disse penge skal regnes med under de destruktive omkostninger eller ej, for der vil sikkert altid være et behov hvad enten narkotika er legalt eller ej.

Fuld eller delvis frigivelse

Der findes to former for frigivelse af narkotika, en fuld frigivelse og en begrænset hvor staten får monopol på salget af narkotika.  

Fordele ved liberalisering generelt

• Ingen narko pushere kan se en fordel i at lokke nye unge og skolebørn ud i et narkomisbrug.

• Der bliver færre nye narkomaner.

• Der bliver færre tilbagefald for afvænnede narkomaner.

• Kriminaliteten vil falde og spare samfundet for milliardbeløb. Penge som f.eks. kunne bruges på afvænning.

• De narkomaner som endnu ikke er kommet i afvænning vil kunne leve et sundere liv.

• Der bliver færre prostituerede.

Fordele ved narkotika til registrerede narkomaner

• Narkotika vil blive stort set usælgeligt, da enhver misbruger blot kan gå hen på narkoklinikken.

• Kun meget lidt narkotika vil blive smuglet ind i landet.

• Narkotika vil ikke længere blive solgt på gaderne.

Fordele ved legalisering af narkotika

• Narkotika vil blive næsten umuligt at tjene millioner på, da prisen for en dagsration vil ligge på omkring 20 Kr.

• Problemet med indsmugling af narkotika forsvinder helt!

• Narkotika vil blive solgt med normalt produktansvar.

Forbud skaber kriminalitet

Den måde som narkotika bekæmpes på i dag, er som at dæmme op for et vandløb. Lukker man et sted, vil vandet hurtigt finde andre veje. Og lykkedes det at lukke effektivt, vil trykket bag dæmningen stige så meget, at dæmningen bryder sammen med et stort brag.

Trykket fra behovet for narkotika afspejles direkte i prisen. Hvis det lykkes at slå ned på narkohandlen med en jernnæve, vil prisen på narkotika stige. Dermed kommer narkotikaen pludselig igen, med fornyet kraft, og denne gang bliver det ikke små hyggelige kriminelle, men internationale syndikater, som skyder først og spørger bagefter.

Vi skal heller ikke forvente, at narkomanerne vil nøjes med at lave et bræk, når beboerne ikke er hjemme. Narkomanerne må og skal have deres stof, og når prisen på stoffet stiger, stiger desperationen også. Dermed bliver det muligt for organiserede kriminelle at tage magten over narkomanerne, og tvinge dem til at begå kriminalitet af enhver art. Ofte med enorme konsekvenser og risici for narkomanen selv.

De bedste indtægtskilder for den organiserede kriminalitet er der, hvor staterne har indført forbud og regler. Smugleri har altid været en topscorer. Hvad enten det drejer sig om cigaretter, spiritus eller narkotika. Statens høje afgifter eller direkte forbud, har gjort det til en milliard forretning at smugle.

USA har således kun sig selv at takke for mafiaens opblomstring i 20'erne. Det forfejlede spiritus forbud afskaffede jo ikke drikkeri, men tilgengæld kriminaliserede man halvdelen af befolkningen. Hårdkogte forretnings folk som Al Capone satte hurtigt lovløsheden i system, og opbyggede kontrol med kriminaliteten. Senere har det ene forbryder dynasti efter det andet tjent milliarder på med vold og mord at kontrollere handlen med de forskellige varer, som de amerikanske politikere har forbudt handel med. Hvad enten det er spiritus, narkotika, teknologi eller våben. Herhjemme har vi set en rockerkrig, som dybest set blev finansieret af narkopenge, og drejede sig om kontrollen med narkotika markedet.

Terrorisme er ofte tæt knyttet til narkotika- og våbenhandler verdenen, da terrorisme også koster penge. Narkotikaen er også brugbar som betalingsmiddel for nye våben. Narkohandlere og terrorister supplerer således hinanden i en alliance finansieret af tankeløse politikeres formynderi overfor befolkningerne.

De skadevirkninger narkotika har på den menneskelige krop, berettiger ikke til, at vi skal leve i en gennem kriminaliseret verden. I den ene ende scorer narkobagmænd milliarder og i den anden ende betaler villaejere regningen, hver gang en narkoman begår et indbrud, for at betale de skyhøje priser der skal til, for at kompensere for risikoen for at blive opdaget og ryge i fængsel.

Politik, økonomi og narko

Det vil sandsynligvis få enorme politiske konsekvenser om narkotikaen blev frigivet. Kontrollen med milliard beløb vil flytte hænder. Korrupte politikere vil miste indflydelse. Undertrykte befolkningsgrupper får pludseligt en mulighed for at kaste et åg af sig, og kræve en større del af samfundskagen.

Det er korrekt at de udenlandske forsøg med udlevering af heroin til narkomaner, ikke kan kaldes for videnskabelige beviser, dertil mangler der flere forsøg. Men der er simpelthen for få steder i verden, hvor man har turdet begynde på den slags forsøg. Det er jo også derfor, at vi her i Danmark skal lave vore egne forsøg efter danske forhold og således være med til at skaffe viden om denne form for narkobekæmpelse.

Narkotika er et magtmiddel. Underlægger man  narkotikaen kontrol eller monopoler, så er narkotikaen verdens bedste middel til at kontrollere mennesker. I Huxley’s "Fagre nye verden", bliver en hel arbejderklasse styret af statens monopol på narkotika. Kort fortalt skyldes narkotikaens magt at brugerne bliver afhængige af at få stoffet. Dermed kan man få enhver narkotika bruger til at danse som en dresseret hund, hvis man kan kontrollere hvornår brugeren må få sine narkotiske stoffer.

Nutidens stater har tiltaget sig fuld kontrol over narkotikaen - og så alligevel ikke! De primitive forbud som staterne har skabt, har stadfæstet narkotikaen som en magtfaktor. Men staterne har ikke selv taget denne magt til sig, men overladt magten til mafia organisationer og bandekriminelle. Derved er narkotikaen blevet en stor økonomisk magt, hvor enorme illegale formuer opbygges for senere at blive vasket rene. Så kan man jo spekulere lidt over hvilke motiver staterne har med at overlade denne økonomiske magt til kriminelle.
 

Fordomme om narko

Vi er oppe imod nogle kæmpemæssige fordomme. Man sætter et lighedstegn mellem narkotika og menneskelig fornedrelse, kriminalitet og død. Fri narkotika, lyder derfor i manges ører som endnu mere kriminalitet og menneskelig fornedrelse. Derfor forbyder politikerne fortsat narkotiske stoffer, og gør sig dermed skyldige i det de med forbudet vil forhindre. Den slags kaldes på jævnt dansk dumhed, eller uvidenhed hvis man skal være mere diplomatisk.

Her er nogle af de værste argumenter for et fortsat narko forbud.

• Fri narko til registrerede narkomaner, er blevet sammenlignet med at biltyve skulle have stille gratis biler til rådighed som du kunne smadre. Man glemmer blot at den frie narko ikke længere koster 2000 Kr om dagen, men blot 20 Kr.

• Hvis det er formålsløst at behandle narkomaner, fordi der i hele tiden kommer nye til, så er det også formålsløst at behandle kræftpatienter fordi der i hele tiden kommer nye til. Her er man totalt blind overfor at kræft er en sygdom mennesker ikke kan kontrollere og hvis en kræftpatient helbredes, så er der ikke en eller anden som derfor går ud og skaber en ny kræftpatient. Derimod vil der for hver 10 stofmisbrugere der fravænnes, være mennesker som aktivt vil forsøge at lokke 100 andre unge mennesker ud i narkotikamisbrug.

• Narkotika skaber elendighed. Dette er notorisk forkert, det er forbuddet mod narkotika der skaber elendighed.

Kilder

Narkotikarådet 1994:

Der foreligger ikke noget præcist overblik over antallet af stofmisbrugere i Danmark, men der skønnes at være op mod 10.000 injektionsmisbrugere.

På baggrund af årlige tællinger skønnes det, at det samlede antal stofmisbrugere i fængsler og arresthuse udgør godt 1/4 af de indsatte (i 1992 ca. 1.100).

European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction 2004 http://ar2004.emcdda.eu.int/en/page094-en.html

Her findes data også omfattende Danmark, som siger 1/3 af de indsatte i fængslerne har indtaget euforisernede stoffer indenfor 6 måneder for fængslingen, og illegale stoffer generelt gælder for halvdelen af de indsatte.

Kriminalforsorgen: http://www.kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgens bevillingsramme er på omkring 2,0 mia. kr. om året (2004 niveau) i perioden 2004-2007

Politiets årsrapport 2003: www.politi.dk

Tabel I.1. Driftsregnskab § 11.23.01 - Politiet og anklagemyndigheden m.v.
Politiets samlede udgifter angives til 6,5 mia. i 2003

Tabel I.5. Hovedformålsoversigt 2000-2003 ­ Årsværksforbrugets fordeling
Tager man den del af aktiviteterne der omfatter kriminalitet er dette 2/3 af aktiviteterne. Derfor udledes politi udgifterne ved kriminalitet til 4 mia. Kr.

Forsikring og pension i Danmark 2003 http://www.forsikringenshus.dk/Statistik.aspx

Tyveri og hærværk total 1,8 mia. I dette tal er ikke indregnet biltyveri. Narkomaners biltyverier er næppe særligt omfattende, da de ikke kan afsætte bilerne, med mindre de er sendt på bestillingsjob.

Christian Skødt, Konsulent i Forsikringsoplysningen www.Forsikringsoplysningen.dk (svar via mail)

”i 2003 blev der for ca. 8.500 stjålne kaskoforsikrede personbiler udbetalt ca 222 mio kr. i erstatning, mens der for ca. 10.000 forsog på biltyveri af kaskoforsikrede personbiler blev betalt ca. 73 mio. kr. i erstatning.”