Velfærdssystemet kollapser
Sæt skatten ned og undgå besparelser, dette er en realistisk
mulighed i dagens Danmark. Vi lever i en sparetid, hvor der skæres ned
på alting, fordi politikerne ikke kan få skattekronerne til at
slå til længere. Og sætter politikerne skatten op, så
vil hullet i de offentlige kasser blive endnu større. Omvendt vil en
skattenedsættelse give bedre råd til velfærden. Derfor er
velfærdsstaten nået til en skillevej – enten kollapser systemet
totalt, eller også skal systemet reformeres med en større privat
sektor til følge.
Den danske topskat er et levende bevis på Laffer kurvens gyldighed.
Det høje skattetryk får os til at arbejde mindre, og derved får
staten mindre i kassen. Faktum er at afskaffer vi topskatten, så vil
det ingen negativ effekt have på de offentlige budgetter. Tværtimod
vil de dynamiske effekter vil give mere i statskassen.
Det er simpelthen ikke muligt at opkræve så meget i skat, at
det kan betale for de krav som befolkningen stiller til velfærdsstaten.
Derfor har velfærdsstaten toppet, og det er nødvendigt at lægge
finansieringen om. Derfor vil en privatisering være det som giver den
største tryghed og service.
Ved en privatisering vil finansieringen gå via brugernes økonomi,
hvor der per definition er penge nok til den service som brugerne ønsker,
derfor ingen besparelser. Det skal naturligvis også med, at så
længe velfærden betales af naboen er behovet for velfærdsydelser
grænseløst. En privatisering vil betyde, at den enkelte vil se
mere kritisk på sine krav og erkende at man som fuld erhvervsdygtig
ikke har brug for de samme ydelser som en invalid.
Hvis man fortsat ønsker skattebetaling af velfærdsydelserne,
så må man indstille sig på besparelser og dårligere
service. Hvis man derimod ønsker en bedre service, så skal der
en direkte brugerbetaling til. Det er ikke nødvendigt at spare, man
kan blot sætte skatten ned, så bliver samfundet rigere og så
får vi råd til den service som vi ønsker.
2011-01-30