Liberalismen.dk

Velkommen til min hjemmeside. Jeg har valgt at dedikere den til liberalismen, fordi jeg er liberalist med hjertet, og ser på verden med liberalistiske øjne. Alt for mange mennesker bukker under for fristelsen til at styre verden med forbud og tvang. Derfor har liberalismen trange kår på trods af at liberalismen er vejen ud af sult og nød, krig og død.

Dette er ikke endnu en side hvor du kan læse kilometerlange akademiske artikler omkring liberalistisk økonomi. Det er min intention at holde niveauet på et plan hvor menig mand også kan være med.  
  Kjeld Flarup

Systembevarende skattestop

To Venstre topfolk, kommunal ordfører Leif Mikkelsen og borgmester Erik Fabrin er kommet i stærk modvind på grund af et aktuelt forslag om øget brugerbetaling på f.eks. børnepasning, lægebesøg og brug af biblioteket.

Disse forslag kommer sjovt nok lige ovenpå en række sager hvor den offentlige service er i fokus. Det som de to herrer vil er at sikre finansieringen af de offentlige ydelser gennem brugerbetaling. Hvilket faktisk er meget sympatisk fordi det er en meget sikker måde at sikre ydelserne på, fremfor fortsat at lade fælleskassen betale.

Et ting er at Venstre har fedtet sig ind i valgløfter om f.eks. lavere pris på børnepasning. Men det mere alvorlige er at de to faktisk anklages for at ville bryde Venstres hellige skattestop! Reelt er det man siger at borgere der selv skal til at betale får en skattestigning.

Hvis man vælger den fortolkning af skattestoppet, så betyde det jo at staten aldrig kan blive mindre. Skattestoppet er altså systembevarende, og det endda på et maksimalt niveau af skattetryk!

2006-09-23