Velkommen til min hjemmeside. Jeg har valgt at dedikere den til liberalismen, fordi jeg er liberalist med hjertet, og ser på verden med liberalistiske øjne. Alt for mange mennesker bukker under for fristelsen til at styre verden med forbud og tvang. Derfor har liberalismen trange kår på trods af at liberalismen er vejen ud af sult og nød, krig og død.
Dette er ikke endnu en side hvor du kan læse kilometerlange akademiske artikler omkring liberalistisk økonomi. Det er min intention at holde niveauet på et plan hvor menig mand også kan være med.
Kjeld Flarup
Sundhedsskat et godt princip
Igennem de sidste 20 år er skatten næsten hvert år blevet sat op, fordi nu skulle vi have en bedre sundhedssektor. Og næsten hver gang er pengene blevet brugt til noget andet. Det er det problem der opstår når man har en stor kollektiv kasse som alle betaler til. Derfor er en sundhedsskat et stort demokratisk fremskridt. Blot at det bliver stik og nagelfast at pengene kun går til sundhed og at der heller ikke skal hentes penge ind andre steder fra. Det skal være en ren finansiering.Hvis der fremover vil være et ægte rent snit, kan dette alt andet lige kun betyde en bedre kvalitet af sundhedsvæsnet, da man nu slipper udenom de politiske rævekager der hidtil har forpestet sundhedsvæsnet. Fremover vil sundhedspolitik bliver afgjort af sundhed og ikke af hensyn til efterløn, bistandshjælp, kunst o.s.v. Finansieringen vil nemlig være klar og uafhængig af andre ønsker.
Det er også fuldt ud rimeligt at sige at en sundhedsskat skal holdes udenfor skattestoppet. Hvis sundhedsskatten skal finansiere hele sundhedssektoren, ja så afskærer man sig jo fra at tilføre sektoren flere penge hvis man ikke må sætte skatten op. En del af årsagen til skattestoppet er jo at de offentlige udgifter er ude af kontrol netop fordi skatten betales ind til een stor pulje og derefter fordeles ud.
Strengt taget burde finansieringen ske via private forsikringer, da sundhedsskatten stadigt går til en kollektiv kasse om end ikke så stor en kasse. Men sundhedsskatten er dog et stort skridt fremad i processen for at afkoble sundhedssektoren fra den store kollektive kasse. Som argument mod private sundhedsforsikringer hører man ofte at det ikke er alle der har råd eller kan tegne en forsikring. Men se det er jo her den store kollektive kasse oprindeligt havde sin berettigelse. Der er bare sket det, at den kollektive kassefinansiering har bredt sig til at dække flere og flere udgifter, hvilket har presset de værdigt trængende i baggrunden. Derfor, jo mere vi kan fjerne fra den store kollektive kasse, jo bedre kan samfundet beskytte de svageste.
Områder som børnepasning og skoler burde også have en mere klar finansiering uafhængig af den kollektive kasse. Men til forskel fra sundhedssektoren så er disse områder mere snævre og har ikke karakter af en forsikringsordning som sundhedsvæsnet har det. Derfor vil det f.eks. være et problem for en barnløs at se på sin skattebillet hvor meget han betaler til børnepasning. Derfor er der ingen vej udenom at brugerbetaling skal ind for at sikre kvaliteten af alle velfærdsydelserne.
2004-04-27
Tweet