Velkommen til min hjemmeside. Jeg har valgt at dedikere den til liberalismen, fordi jeg er liberalist med hjertet, og ser på verden med liberalistiske øjne. Alt for mange mennesker bukker under for fristelsen til at styre verden med forbud og tvang. Derfor har liberalismen trange kår på trods af at liberalismen er vejen ud af sult og nød, krig og død.
Dette er ikke endnu en side hvor du kan læse kilometerlange akademiske artikler omkring liberalistisk økonomi. Det er min intention at holde niveauet på et plan hvor menig mand også kan være med.
Kjeld Flarup
Socialistens etiske lighedproblem!
Når socialister kritiserer liberalismen for uligheden, så er det for at dække over deres eget anstrengte forhold til lighed. I debatten om ulighed synes alle at være enige om at liberalisme betyder større ulighed. Det kan næsten ikke være mere forkert, for liberalisme skaber faktisk lighed. Hvis vi ser over de sidste 10 år, er antallet af verdens fattige faktisk faldet. Og det skyldes ikke de rige landes ulandshjælp, men derimod liberaliseringen af verdenshandlen.Bevares, der er stadig ulighed. Hvor en vesterlænding før måske var 1.000 gang rigere er han måske nu kun 900 gange rigere. Det kan synes som en lille forskel, men forskellen for den fattige er stor. Det kan betyde mad på bordet hver dag!
Liberalismen ser ikke ulighed som et mål, men heller ikke som et problem, for liberalismen går ind for et frit marked, hvilket netop skaber lighed. Den fattige kan nemlig sælge sine ydelser til en højere pris og stadigt være konkurrencedygtig. Dermed haler den fattige kraftigt ind på den rige. Derfor skaber liberalismen lighed, og derfor har liberalismen ingen etiske problemer ved uligheden!
Socialismen derimod har intet seriøst at byde på i forhold til ulighed. Den kan yde ulandsbistand, hvilket oftere vil være en form for stagnationsbistand der øger uligheden. Derfor er ulighed et etisk problem for socialisterne, og derfor angriber de så kraftigt enhver accept af uligheden. Specielt er det problematisk at socialister går ind for handelsbarrierer og er modstandere af indvandring af arbejdskraft for at beskytte egne arbejdere. Men det er altså med til at bevare en global ulighed.
Et sted hvor problemet klokkeklart ses er omkring arbejdskraft fra de nye EU lande i øst. Arbejderne i disse østlande kan jo opnå en enorm udligning af uligheden ved at tage arbejde i de vestlige lande. Men nej, dette forsøger socialisterne med alle midler at sætte en kæp i hjulet for! Og det mest absurde våben de bruger, er at de f.eks. kræver lighed mellem danske og f.eks. polske arbejdere så de får samme løn. Resultatet er selvfølgelig at østarbejderne ikke er konkurrencedygtige og uligheden derved bevares. Socialismen i en nøddeskal: de sidste der har fordel af socialismen er de fattige.
På den hjemlige front er den også gal. Størstedelen af de støtteordninger som der findes i Danmark er til gavn for de velstillede og ikke de fattige. Et eksempel der har være fremme i ulighedsdebatten er at nogle familier ikke har råd til at sende deres børn til idræt. Dette er lidt absurd fordi kommunerne giver 75% støtte til idrætsforeningernes lokaleomkostninger, og dertil kommer at der er tilskud fra de statsstyrede tipsmidler. Når så de fattigste således ikke har råd, så er alle disse tilskud jo pr. definition givet til de rigeste! Og sådan kan man blive ved, i lighedens navn opkræves fra 80% af befolkningen for at give tilskud til en anden 80%.
Udligningen via skatten er enorm i Danmark. Dette betyder at man faktisk bekæmper uligheden ved at bekæmpe rigdommen. Men fattigdommen bekæmper man altså ikke ved at fastlåse 900.000 personer i den erhvervsaktive alder på overførselsindkomster. Socialismen har der et enormt etisk problem, idet disse 900.000 personer ikke har muligheden for at komme videre. Derfor vil disse mennesker blive ladt i stikken, når den producerende del af befolkningen begynder at skabe flere værdier. Et problem socialisten kun kan løse ved at bekæmpe rigdommen.
Liberalisme indeholder naturligvis også muligheden for at ulighed opstår. Hvis nogen producerer noget ekstra eller noget specielt, ja så bliver de rigere, men alle andre har muligheden for at gøre dem kunststykket efter. Tilmed er det en ulighed som udelukkende kan ses som positivt for den fattige, fordi den øger hans chancer for at blive rigere gennem det frie markeds udligning af uligheder. Når det regner på præsten så drypper det på degnen! Der er ulighed så det batter i dette gamle ordsprog, og hvor er det godt!
Ulighed er ikke noget problem for liberalisten, fordi liberalismen giver menneskene en fair chance for at blive rigere. Liberalismen forærer ikke nogen økonomisk lighed, den må man selv arbejde sig til, men i det mindste er dette muligt. Det er det ikke i socialistiske og protektionistiske systemer. Der fastlåser man mennesker så de ikke selv kan forbedre deres situation, men tilgengæld så sikrer staten økonomisk lighed. Derfor bliver ulighed et betændt etisk emne for socialisten!
2005-10-29
Tweet