Liberalismen.dk

Velkommen til min hjemmeside. Jeg har valgt at dedikere den til liberalismen, fordi jeg er liberalist med hjertet, og ser på verden med liberalistiske øjne. Alt for mange mennesker bukker under for fristelsen til at styre verden med forbud og tvang. Derfor har liberalismen trange kår på trods af at liberalismen er vejen ud af sult og nød, krig og død.

Dette er ikke endnu en side hvor du kan læse kilometerlange akademiske artikler omkring liberalistisk økonomi. Det er min intention at holde niveauet på et plan hvor menig mand også kan være med.  
  Kjeld Flarup

Nullerne tabes af den kollektive dødsangst

Vores børn får mindst et halvt års virtuel undervisning nogle måske over et år. Og den undervisning, som er foregået på skolerne mellem de to hjemsendelser, har været præget Corona foranstaltninger, som har kostet på indlæringen. Sammenlagt må vi forvente at halvandet års undervisning mere eller mindre er spildt. Når eksamener bliver udskudt eller erstattet af årskarakterer, så er et sikkert, at det stof, som eleverne skulle have været oppe i, ikke er indlært godt nok.

Regeringen Mette Frederiksen spiller hasard med en hele generations uddannelser, foruden at mange vil blive ramt af psykiske men. En hel generation født mellem 2000 og 2010 blive svigtet. Der bliver store huller i deres viden. Hvad vil arbejdsgivere i fremtiden sige, om “nullerne”, dem som ikke fik styr på det faglige.

Alle plejehjemsbeboere fik deres første vaccinestik, hurra. Der er bare det, at en beboer i gennemsnit kun bor på et plejehjem i 2,8 år, og de forlader ikke plejehjemmet fordi de er blevet raske og kan flytte hjem igen, tværtimod er plejehjemmet endestationen.

Covid-19 koster kun meget få leveår, fordi de fleste som dør er meget gamle. Vores børn derimod, skal leve med en dårlig uddannelse hele livet. Og helt absurd bliver det, når der end ikke findes videnskabelig evidens for at nedlukningerne hjælper. At ødelægge vores børns uddannelse er totalt ude af proportioner!

Ifølge WHO’s epidemiske guidelines fra 2019, så virker nedlukninger og isolation ikke. Tværtimod kan de have utilsigtede konsekvenser, hvilket man ser på bl.a. Japans og Belgiens selvmordsrater, kræftudviklingen i adskillige vestlige lande og ikke mindst den fattigdom det skaber i verdens fattigste lande.

Sundhedsmyndighederne ved udmærket godt, at det er en forkert kurs, men de er blevet banket på plads af populistiske politikere.

Vores børn betaler en høj pris for den kollektive dødsangst. De frarøves et år af deres uddannelse, de udelukkes fra det sociale liv som netop er vigtigt i ungdommen og i sidste ende er det dem som skal betale den gæld som Mette Frederiksen stifter. Og for at gnide salt i såret, så er det dem som vil blive vaccineret sidst og dermed få deres frihed tilbage.
2021-02-07