Velkommen til min hjemmeside. Jeg har valgt at dedikere den til liberalismen, fordi jeg er liberalist med hjertet, og ser på verden med liberalistiske øjne. Alt for mange mennesker bukker under for fristelsen til at styre verden med forbud og tvang. Derfor har liberalismen trange kår på trods af at liberalismen er vejen ud af sult og nød, krig og død.
Dette er ikke endnu en side hvor du kan læse kilometerlange akademiske artikler omkring liberalistisk økonomi. Det er min intention at holde niveauet på et plan hvor menig mand også kan være med.
Kjeld Flarup
Kommunale klassekvotienter
Skulle det være et problem at lade et par ekstra elever gå i den skole som de ønsker? Ja åbenbart hvis det er en kommunal skole! Problemet er tilsyneladende at der skal oprettes en ekstra klasse for at modtage børnene, og det har Struer kommune ikke råd til. Men problemet med de kommunale skoler stikker dybere.Er en privat skole så bedre eftersom den skal tjene penge? Ville den se stort på økonomien og oprette en ny klasse? Faktisk vil den gøre det der økonomisk er endnu værre, den vil nemlig køre med en markant lavere klassekvotient, hvorved udsving i børnetallet altid kan opsluges. Og netop klassekvotienten er problemet i det kommunale system, her går man altid lige til grænsen. At sætte helt op til 26 elever i en børnehaveklasse kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver forældre.
Det er nemlig her et privat skolesystem adskiller sig fra det kommunale. Hvis en skole skal tjene penge for at overleve kommercielt, så er den nødt til at levere den vare som forældrene ønsker, og det er altså ikke et billigere system men et bedre system. Netop fordi forældrene er kunder, kan kvaliteten kun blive bedre. Det er lidt den omvendte verden i forhold til vores børnelærdom, når det private sætter mennesket højst, mens det offentlige ser på kolde kroner. At privatisere en skole er faktisk en skattestigning fordi det betyder en forældrebetaling. Men forskellen er den, at her ved man med sikkerhed hvad pengene går til, i modsætning til hvis pengene indbetales til skattevæsnet og reelt bruges noget helt andet. Her får man også fuld indflydelse på hvordan pengene bruges.
Det er en illusion at tro at forældrene er kunder i forhold til en kommunal skole, og at de tilbagevendende valg hvert fjerde år sikrer forældrene det produkt som de ønsker. Først og fremmest fordi de ramte altid er begrænset til max 20% af vælgerne, så sagen er glemt til næste år. Samtidigt skal den ene stemme man har konkurrere med ønsker for ældrepleje, veje, byggerier og meget andet. Kort sagt, forældrene er ikke kunder og bliver derfor ikke behandlet som sådan.
Det offentlige sidder i dag med et reelt monopol på en lang række vigtige velfærdsprodukter som børnepasning, undervisning og ældrepleje. Sålænge der var skattepenge nok var det til at leve med. Men da så den socialdemokratiske regering i 90'erne begyndte at lægge stilen om for dansk økonomi fordi man havde indset at forgældningen af Danmark ikke var holdbar, så valgte man at skyde problemet over på kommunerne i stedet for at gribe i egen statslig barm. Oveni så båndlagde man halvdelen af kommunernes budgetter med lovbefalede udgifter.
Så selvom kommunalpolitikerne gerne vil så kan de altså ikke levere velfærdsvaren. De er nødt til at presse økonomien og kvaliteten til det yderste. Systematisk ødelægger man de velfærdsprodukter som har været kommunernes adelsmærke igennem 100 år, fordi det kun drejer sig om profitoptimering på et marked uden fri konkurrence. Når forældrene reelt mangler muligheden for at købe ydelserne fra en anden producent, så vil de nok skrige lidt, men det holder som regel op inden næste valg.
Den borgerlige regering har ved festlige lejligheder vedtaget en række love om frit valg, men disse har intet med et frit marked for velfærdsydelser at gøre. Fejlen der er nemlig at økonomien ikke er givet fri og at kommunerne fortsat skal producere de samme produkter. Systemet bliver ikke bedre før end forældrene selv har penge i hånden til at købe ydelserne for.
Det er ikke blot i Struer man oplever disse problemer. Det sker over alt i Danmark. Og problemet kan kun løses et sted, nemlig på Christiansborg. At være kommunalbestyrelsesmedlem er en mærkelig form for selvpineri. Måske det er derfor vi skal have kommune sammenlægninger, så der fremover bliver længere fra politiker til borger, så den kolde økonomiske kyniske ikke skærer så dybt i sjælen på de som skal føre kniven overfor velfærdsprodukterne.
2004-03-20
Tweet