Velkommen til min hjemmeside. Jeg har valgt at dedikere den til liberalismen, fordi jeg er liberalist med hjertet, og ser på verden med liberalistiske øjne. Alt for mange mennesker bukker under for fristelsen til at styre verden med forbud og tvang. Derfor har liberalismen trange kår på trods af at liberalismen er vejen ud af sult og nød, krig og død.
Dette er ikke endnu en side hvor du kan læse kilometerlange akademiske artikler omkring liberalistisk økonomi. Det er min intention at holde niveauet på et plan hvor menig mand også kan være med.
Kjeld Flarup
Gå dog af Hvilshøj
Det er ikke fordi de ansatte i udlændingestyrelsen eller integrationsministeren er dårligere mennesker end andre at der kommer så mange skandaler omkring udlændingestyrelsen. Problemet skal findes langt tilbage i tiden da man indførte bistandsloven, og dermed gav stortset alt hvad der kunne krybe og kravle et retskrav på at stikke snablen ned i skatteydernes lommer.Filosoffen Hans Herman Hoppe peger imidlertid på, at man ikke til en velfærdsstat kan have indvandring. Det vil kort fortalt strømme til med bistandsklienter. Den sandhed overså Folketinget da den vedtog den famøse udlændingelov i 1983, men der gik ikke mange år førend alle partierne indså at det nok ikke var så godt.
Så hvad skulle man nu gøre, for man ville jo hverken lukke for bistandshjælpen eller for indvandringen af de stakkels flygtninge – i hvert fald ikke offentligt! Så foranstaltning nr. 1 blev at flygtningenævnet skulle forsøge at holde så mange som muligt ude med hård jura, og så skidt med hvor truet disse mennesker måtte være. Foranstaltning nr. 2. blev at bistandkontorerne skulle begynde at bruge hård jura overfor bistandsklienterne. Konsekvenserne af dette blev forståeligt nok, at de svageste flygtninge og bistandsklienter kom uhjælpeligt i klemme i systemet, hvilket vist var i modstid med de gode intentioner.
Efter valget i 2001 ændrede billedet sig pludseligt. Nu var det pludseligt in offentligt at ville lukke for indvandringen. Og det gjorde man så nok så eftertrykkeligt, med det resultat at nu kunne selv store skatteydere ikke længere selv vælge hvem de ville giftes med, i hvert fald ikke hvis de ønskede at bo i Danmark. Og virksomhederne kunne heller ikke længere få højt uddannet arbejdskraft til landet.
Når Bertel Haarder siger at man ikke overtrådte nogen menneskerettighedskonventioner, så har han sikkert ret. Men det ser nu alligevel temmeligt mærkeligt ud at der tilsyneladende internt i udlændingestyrelsen ligger en lang række undtagelser som man ikke havde turdet orientere folketinget om. Det er som om man i Integrationsministeriet udmærket er klar over at man har bevæget sig over stregen for det anstændige. Det som kan kritiseres er at man kun løsnede op for urimelighederne over for statens egne ansatte.
Når der sådan var lukket af, så opstår der ret så desperate situationer. F.eks. for de virksomheder der gerne skulle have højt uddannet arbejdskraft til landet, så der kan tjenes nogle penge til at betale for velfærdsstaten. Der har løsningen så været at man så igennem fingre med at virksomhederne sendte gaver til udlændingestyrelsen. Den slags kaldes vist for korruption, hvilket vist stod helt klart for alle da det kom frem at nogle kinesere mod direkte betaling havde fået opholdstilladelse.
Man får faktisk det indtryk af integrationsminister Rikke Hvilshøj at hun er liberal og og har hjertet på det rette sted, siden hun nu er begyndt at se stort på loven og lukke nogle ind alligevel. Desværre er det sket ved at indføre en vilkårlighed i administrationen, der bedst kan betegnes som magtmisbrug.