Liberalismen.dk

Velkommen til min hjemmeside. Jeg har valgt at dedikere den til liberalismen, fordi jeg er liberalist med hjertet, og ser på verden med liberalistiske øjne. Alt for mange mennesker bukker under for fristelsen til at styre verden med forbud og tvang. Derfor har liberalismen trange kår på trods af at liberalismen er vejen ud af sult og nød, krig og død.

Dette er ikke endnu en side hvor du kan læse kilometerlange akademiske artikler omkring liberalistisk økonomi. Det er min intention at holde niveauet på et plan hvor menig mand også kan være med.  
  Kjeld Flarup

3F rammer bunden.

Fagforbundet 3F har lanceret en kampagne, der sætter nye grænser for hvor rådden man kan være. 3F har nemlig fundet ud af at man kan købe en 16 årig østeuropæisk pige for blot 15.000 Kr. og frit muntre sig med hende. Så det laver de nu en underskriftsindsamling imod: http://stopkvindehandel.nu

Hvad kræver de så der skal gøre for at stoppe dette uvæsen. Ja, de vil have politiet til at gøre en større indsats. Og så skal de stakkels piger have lov til at blive i Danmark i 3 måneder på skatteydernes regning, inden de sendes derhen hvor 3F mener at alle østeuropæere skal være, nemlig i Østeuropa.

Årsagen til at de mange piger lokkes til Danmark er jo den store fattigdom i disse lande. En fattigdom som f.eks. kunne begrænses hvis østeuropæere kunne få lov at rejse til Danmark og arbejde. Tænk om pigens far havde kunne få arbejde i Danmark så han kunne give sin datter en uddannelse i stedet for at hun måtte tage sagen i egen hånd og derved falde i kløerne på menneskehandlere.

Men nej, 3F er de første der er klar til at forhindre at pigens far kan forsørge sin datter.

Det er også hyklerisk når kvinder der har været i kløerne på menneskehandlere skal sendes hjem igen. Hvad hjælper så 3 måneders gratis ophold i Danmark? Hvorfor må kvinderne ikke få lov til at blive her og arbejde, det er jo egentligt det som de gerne ville, bare arbejde og ikke noget med sex. Men nej, her siger 3F stop, den går ikke. Østeuropæere hører til i fattigdom, og det vil 3F gøre alt hvad de kan for at sikre at de bliver ved med!
2006-05-04