Et liberalistisk argument imod indvandring

I et privatejet samfund er holdningen til indvandring klar. De nuværende ejendomsejere (indlændinge) vil naturligvis ikke vil træffe valg der ødelægger deres ejendom eller reducerer dens værdi. Den amerikanske filosof og økonomi professor Hans-Hermann Hoppe illustrerer dette ved at fortælle hvordan en enevældig konge som ejede hele landet ville administrere indvandringen. Denne enevældige konge ville holde på veluddannede og rige borgere, mens han ville landsforvise kriminelle og bumser. Omvendt ville veludannede og rige være velkomne, mens bumser og kriminelle holdes ude. På den måde sikrer kongen at rigets indre værdi stiger.

Velfærdsstaten derimod har et helt andet syn på tingene. For velfærdsstaten er bumsen mere værd end direktøren. Velfærdsstaten er nemlig god til at forsørge bumser, og hjælp til de svage er et succes kriterie for velfærdsstatens politikere. Og disse værdier vil afspejles på indvandringen, hvorved fattige fra hele verden vil blive hilst velkommen i behandlersystemet. Og jo flere fattige og uuddannede indvandrere, jo flere succeser vil velfærdsstatens politikere kunne levere!

Der sker det uundgåelige, at velfærdsstatens politikere går i panik, når de opdager at de ikke kan forsørge hele verden. I stedet for at holde op med at agere forsørgere for de fattige, så sætter man kvoter og begrænsninger på hvor mange man vil tage ind i landet. Den absurde konsekvens bliver så, at kommer der en amerikansk software milliardær og gerne vil slå sig ned i Danmark, så vil han blive afvist. Lighed er hellig for velfærdsstaten! Derfor vil den ikke acceptere at indvandrere som kan klare sig selv får lov til at udnytte den fordel, og derfor insisterer den på at milliardæren skal stille op i den samme kø som alle bumserne der venter på at blive forsørget. Dermed krænkes stort set alle liberalistiske principper!

Den indvandring som vi oplever er ikke fri, men i stedet tvungen. Ingen privat dansker ville åbne sin dør for tyve og bumser. Når virksomhederne skældes ud for ikke at ansætte nydanskere, så er det ikke et udtryk for at samfundet er liberalistisk og arbejdsgiverne racister. Der er tværtimod tale om at velfærdsstaten skal have nogle succeser på bekostning af arbejdsgivernes selvbestemmelsesret, og staten pålægger således arbejdsgiverne at åbne døren for tilfældige udlændinge. Der er faktisk mange arbejdsgivere der er tilfredse med deres arbejdskraft af fremmed herkomst, og derfor er der ingen grund til at gøre ansættelse indvandrere til en politisk sag og et punkt på finansloven. Den arbejdskraft der ikke bliver ansat er principielt ikke brugbar. Når arbejdsgivere presses til at ansætte alle former for indvandrere gennem løftede pegefingre af skatteyderbetalte råd og nævn, så er der tale om tvungen indvandring!

Omkring 1970 ansatte danske virksomheder et stort antal indvandrere, som en slags løntrykkere på lavtlønsområdet. Men heller ikke denne indvandring er fri indvandring. For det er ikke i vores enevældige konges interesse at lukke ufaglært arbejdskraft ind - i hvert fald ikke for tid og evighed! Lavtlønsarbejdskraft styrker ikke rigets indre værdi. Det svarer til at man inviterer en håndværker ind for at reparere huset hvilket øger værdien. Men bagefter bliver håndværkeren boende selvom der ikke er mere at reparere, hvorved værdien falder på grund af den passive forsørgelse. Når der ikke er mere lavtlønsarbejde, så skal arbejdskraften regne med at rejse hjem igen, eller finde et andet sted hen hvor der er brug for den. Men velfærdsstaten ændrede dette da behandlersystemet havde brug for klienter som de kunne udøve deres godhed på, og jeg tror helt ærligt at indvandrerne den gang blev overrasket over Danmarks tossegodhed.

Når der bliver ført kampagner imod racisme og fremmedhad, så er det staten der bruger borgernes penge på at overtale borgeren til at lukke alt inklusive bumser og lommetyve ind i sit hus. Der er masser af danskere og indvandrere der kommer udmærket ud af det med hinanden, så hvorfor skal det pludseligt gøres til en politisk opgave? Hvis de fremmede var ønskede så var der ingen grund til at føre kampagner. Der er masser af fremmede der integrerer sig uden problemer og uden statslig indblanding! Hvorfor så lave integrationslove og planer? Hvis en indvandrer ikke kan integrere sig uden hjælp fra velfærdsstaten, så hører han ikke til i Danmark, så er hans indvandring ikke fri men gennemtvunget af statsmagten!

Når flygtninge ankommer til Danmark, så skal deres sag vurderes og det skal afgøres om de må få lov at blive. Men ud fra liberalistiske principper, så er det overflødigt at vurdere om en flygtning er en flygtning, da vi jo har fri indvandring. Hvis en flygtning mener at Danmark er det land som kan give ham sikkerhed, ja så har han lov til at slå sig ned her som alle andre mennesker der ser en grund til at flytte til Danmark. Den restriktive politik er derfor en grov krænkelse af menneskers frihedsrettigheder.

Liberalismen går ind for fri indvandring, men en klar forudsætning er at der ikke eksister en velfærdsstat. Indvandring til en velfærdsstat, er tyveri af den ejendom, som den oprindelige befolkning har opbygget. De dygtige indvandrere finder også andre lande, hvor deres evner vil blive belønnet, for det gør de ikke i Danmark. Imens får velfærdsstaten bundskravlet, som hele behandlersystemet så med største fornøjelse kan fordele samfundets opbyggede rigdom på. Men for at vende tilbage til vores enevældige konge nok en gang, rigets indre værdi falder med den store indvandring af analfabeter og lavtlønsarbejdere, et faktum velfærdsstaten er ligeglad med. Succes kriterierne er klart forskellige for en liberalist og en socialist.

For liberalisten er indvandringen ikke problemet, det er velfærdsstaten der er skurken. Men liberalisten har et dilemma, og må omkring indvandring stille sig selv spørgsmålet:
2002-11-07
Tweet